Medicinsk behandling er sammen med knoglevenlig kost og en fysisk aktiv hverdag de vigtigste elementer i behandling af osteoporose og forebyggelse af brud. Behandling af osteoporose bør altid involvere alle tre elementer. Nedenfor kan du læse mere om de tre elementers indvirkning på knogler og forebyggelse af knoglebrud.

Medicinsk behandling af osteoporose, er den mest effektive tilgang til at forebygge knoglebrud. Forskningsstudier har vist, at patienter i medicinsk behandling for osteoporose nedsætter risikoen for knoglebrud markant. (1,2).


Der findes en række forskellige medicinske præparater, hvoraf nogle er i pilleform, mens andre gives ved en indsprøjtning. Overordnet virker medicinen ved at påvirke knoglecellerne. Der findes knogleceller som tilføjer knoglevæv, og knogleceller der nedbryder knoglevæv. Begge typer er med til at holde knoglerne sunde.


Når man har osteoporose, er der en ubalance i forholdet mellem opbygning og nedbrydning af knoglevæv, hvilket betyder, at der bliver fjernet mere knoglevæv, end der bliver tilføjet. Medicinen virker ved at påvirke denne ubalance.


For at sikre god medicinsk behandling af osteoporose, er det vigtigt at patienten indtager tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Dette kan opnås gennem kosten eller kosttilskud.

Kostens vigtigste funktion, i relation til forebyggelse og behandling af osteoporose, er at tilføre kroppen tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Ved et utilstrækkeligt indtag af kalk opstår der en negativ kalkbalance, hvor kalken fjernes fra kroppens kalkdepot (knoglerne) og føres via blodbanen til de mest vitale processer i kroppen.

Kalk fås primært fra mejeriprodukter. Det anbefales at udregne den enkelte borgers/patients indtag af kalk i kosten ved en kalk-beregner. Hvis borgeren/patienten ikke får tilstrækkeligt med kalk, kan der suppleres med kalktilskud eller flere mejeriprodukter.

D-vitamin er vigtigt for optagelse af kalk i tarmen, mineralisering af skelettet og muskelfunktion. Normalvis produceres D-vitamin, når huden udsættes for solens stråler, men i Danmark er solen ikke skarp nok i perioden fra oktober til maj måned. Derfor er det vigtigt at sikre et tilstrækkeligt indtag, hvilket ofte vil være gennem kosttilskud

Kosten har altså stor indflydelse på knoglernes sundhed, og det er vigtigt, at patienterne hver dag får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin gennem kosten eller ved hjælp af kosttilskud.

Osteoporosepatienter har en generelt øget risiko for brud. Det gælder i både hverdagsaktiviteter og træning.

At leve knoglesundt indebærer dog, at patienten forbliver mobil og fysisk aktiv hele livet, på trods af osteoporose. Derfor er det vigtig, at osteoporosepatienten tager udgangspunkt i sit funktionsniveau samt sværhedsgraden af osteoporose.

For lidt fysisk aktivitet (inaktivitet) eller uhensigtsmæssig fysisk aktivitet kan være med til at øge risikoen for brud.

Uhensigtsmæssig fysisk aktivitet skal forstås som aktiviteter, der ikke tager højde for det fysiske funktionsniveau, sværhedsgraden af osteoporose og tidligere forekomst af brud. Dette kan illustreres med følgende to fiktive personer:

   
Anette
- 82-årig osteoporosepatient
- T-score på -3,5
- Et tidligere rygsammenfald
- Hverdagsaktiv

Else
- 68-årig osteoporosepatient
- T-score på -2,5
- Ingen tidligere rygsammenfald.
- Træningsaktiv
 



Risikoen for knoglebrud i hverdagen og ved fysisk aktivitet er klart større hos Anette end hos Else. Derfor bør tilgangen til træning og fysisk aktivitet hos de to patienter være forskellig.

Videnscenter for Knoglesundhed har i samarbejde med Danske Fysioterapeuter udarbejdet en opdeling af patientgruppen, der skal gøre det nemmere for sundhedsfaglige at vejlede osteoporosepatienter i fysisk aktivitet, således at uhensigtsmæssig fysisk aktivitet undgås, og at patienten ikke bliver inaktiv af frygt for knoglebrud. Du finder opdeling af patientgruppen og de tilhørende træningsøvelser under Øvelser til osteoporosepatienter.

Formålet med den fysiske aktivitet varierer fra patient til patient. Osteoporosepatienter med flere rygsammenfald og smerter vil få størst gavn af funktionsbevarende og balanceforbedrende træning, mens osteoporosepatienter uden brud og højere t-score vil få mest gavn af en kombination af styrke- og balancetræning.

1) Qaseem et al. 2018, Treatment of Low Bone Density or Osteoporosis to Prevent Fractures in Men and Women: A Clinical Practice Guideline Update From the American College of Physicians

2) Watts 2018, Postmenopausal Osteoporosis: A Clinical Review