Diagnosen osteoporose stilles ved en T-score under -2,5. Diagnosen stilles også ved en lavenergifraktur af ryghvirvel eller en hoftenær lavenergifraktur. Når diagnosen er stillet, tilbydes patienten medicinsk behandling. Den medicinske behandling afhænger af sværhedsgraden af osteoporose, herunder T-score og tilstedeværelsen af knoglebrud.

Ligesom ved medicinsk behandling afhænger den fysiske rehabilitering af sværhedsgraden af osteoporose. Derudover har fysisk funktionsniveau og tilstedeværelsen af andre kroniske sygdomme også betydning for den fysiske rehabilitering. Grundet store forskelle mellem osteoporosepatienter kan der ikke laves fyldestgørende og konkrete anbefalinger om fysisk aktivitet for osteoporosepatienter som samlet gruppe.

Patienterne har et stort behov for rehabilitering og vejledning i fysisk aktivitet. For patienten har det stor betydning for livskvaliteten at kunne være fysisk aktiv i hverdagen. En fysisk aktiv hverdag har også betydning for risikoen for knoglebrud og udvikling af andre sygdomme. For at skabe de bedste betingelser for osteoporosepatienter har Videnscenter for Knoglesundhed, i samarbejde med Danske Fysioterapeuter, udarbejdet en opdeling af patientgruppen. Opdelingen skal gøre det nemmere at vejlede osteoporosepatienter i fysisk aktivitet. Opdelingen af osteoporosepatienter i undergrupper gør det muligt for den sundhedsfaglige at give bedre og mere konkret vejledning i fysisk aktivitet. Samtidig kan opdelingen af patientgruppen medføre en mere ensrettet tilgang til rehabilitering og træning med osteoporosepatienten på tværs af landsdele og regioner

Patientgrupperne er følgende:

  • Funktionsbegrænset/stillesiddende
  • Hverdagsaktiv med brud
  • Hverdagsaktiv uden brud
  • Træningsaktiv med brud
  • Træningsaktiv uden brud

Grupperne kan ikke stå alene. De er et udgangspunkt for rehabilitering og vejledning, hvorfor der er et fortsat behov for at vurdere den enkelte og medtænke antallet af knoglebrud, tidspunktet for brud og T-score.

Fysisk aktivitet og træning kan have mange formål. Det endelige mål med rehabiliteringen afhænger af den undergruppe patienten tilhører. Eksempler på formål: øget muskelstyrke, bedre kondition, øget funktionalitet, bedre balance, vedligeholdelse af funktionalitet, vedligeholdelse af knoglemassen osv. For patienter, der er hverdagsaktive, vil anbefalingerne være en sikker og overskuelig start på fysisk aktivitet og træning. For patienter, der normalt er mere fysisk aktive med træning og motion, kan anbefalingerne give en sikker vej tilbage til træning og motion med fokus på at mindske risikoen for knoglebrud

Vi vil i nedenstående beskrive formålet med fysisk aktivitet for hver patientgruppe.

Generelt om anbefalingerne

De fem øvelser, der er udvalgt til hver patientgruppe, er et udgangspunkt for fysisk aktivitet. Øvelserne kan i de fleste tilfælde ikke stå alene. Som supplement til øvelserne har Videnscenter for Knoglesundhed og Danske Fysioterapeuter udviklet en risikotrappe. Som sundhedsfaglig kan du, sammen med patienten bruge risikotrappen til at vurdere risici ved forskellige aktiviteter. Læs mere om risikotrappen

Stillesiddende/funktionsbegrænset

Formålet med fysisk aktivitet: At bibeholde funktionsniveauet, øge muskelstyrken (særligt i underekstremiteterne), og forbedre balanceevnen.

Øvelserne: En kombination af let styrketræning af ben og ryg, balancetræning og smertelindring.

Muskelstyrke i underekstremiteterne og balanceevnen har betydning for ældre menneskers risiko for fald og knoglebrud ved fald. (3). Forbedret/stabil muskelstyrke og balanceevne koblet med medicinsk behandling giver det bedste udgangspunkt for at mindske brudrisikoen for denne patientgruppe.

 

Hverdagsaktiv med brud

Formålet med fysisk aktivitet: At bibeholde funktionsniveauet og at øge muskelstyrken i underekstremiteterne og omkring ryggen.

Øvelserne: Bevægelse af ryggen, let styrketræning af ryg og ben og smertelindring.

Funktionsniveauet efter et rygsammenfald varierer fra patient til patient, hvorfor anbefalinger til netop denne patientgruppe er komplekse. Øvelserne er kun for patienter, hvor et rygsammenfald er sket for mere end 6 måneder siden, da bruddet nu kan regnes for stabilt. Bevægelse og øget styrke i ryggens muskulatur kan være smertelindrende og vedligeholde/øge funktionsniveauet hos patienter med tidligere rygsammenfald. Øget styrke i underekstremiteterne nedsætter samtidig risikoen for fald.

Hverdagsaktiv uden brud

Formålet med fysisk aktivitet: At vedligeholde/øge muskelstyrken i underekstremiteterne og omkring ryggen samt at bibeholde knoglestyrken i hoften.

Øvelserne: En kombination af moderat styrketræning af ben- og rygmuskler samt hop og hink for at vedligeholde styrken i knoglerne omkring hoften.

Efter 30-års alderen mister både kvinders og mænd ca. 1% af deres knoglemasse om året. Efter kvindes overgangsalder kan knogletabet stige til 4 % om året hen over en årrække (4). Flere forskningsstudier tyder på, at multi-retnings hop og hink kan have en vedligeholdende effekt på knoglerne i hoften (5).

 

Træningsaktiv med brud

Formålet med fysisk aktivitet: At bibeholde funktionsniveauet og at vedligeholde/øge muskelstyrken i underekstremiteterne og omkring ryggen.

Øvelserne: De samme som for grupperne ”Hverdagsaktiv med brud” og ”Hverdagsaktiv uden brud” med undtagelse af hoppeøvelsen og øvelser der giver anledning til ubehag eller smerter for patienten.

For træningsaktive kan det have stor betydning for livskvaliteten, at de kan vende tilbage til en træningsaktiv hverdag. Det er dog vigtigt at starte forsigtigt ud efter et rygsammenfald, og derfor er øvelsesanbefalingerne de samme som for hverdagsaktive. En mere specifik vejledning bør ske hos en fysioterapeut med ekspertise i osteoporose.

 

Træningsaktiv uden brud

Formålet med fysisk aktivitet: At vedligeholde/øge muskelstyrken i underekstremiteterne og omkring ryggen samt at hjælpe til en vedligeholdelse af knoglestyrken i hoften.

Øvelserne: Eksplosiv benøvelse, træning for rygmuskulaturen og øvelser for bibeholdelsen af knoglestyrken omkring hoften.

I denne undergruppe anbefaler vi bl.a. eksplosive hoppeøvelser (jump squat). Øvelser med stor hastighed (power) har vist en større effekt på både muskelstyrke og knoglevedligeholdelse i underekstremiteterne (6).

3) Zhao et al. 2016, Exercise interventions and prevention of fall-related fractures in older people: a meta-analysis of randomized controlled trials
4) Bartl & Frisch 2009, Osteoprosis dianosis, prevention, therapy 
5) Daly et al. 2018, Exercise for the prevention of osteoporosis in postmenopausal women: an evidence-based guide to the optimal prescription
6) Kelley et al. 2012, Effects of ground and joint reaction force exercise on lumbar spine and femoral neck bone mineral density in postmenopausal women: a meta-analysis of randomized controlled trials