For patienter med osteoporose er der en generelt øget risiko for brud ved hverdagsaktiviteter og træning. Det skaber bekymring hos patienten, og patienten kan blive i tvivl om, hvilke træningsformer det er hensigtsmæssige at deltage i.

Det er derfor vigtigt at guide patienten til, hvad der er hensigtsmæssig træning og motion. Udover at tage udgangspunkt i vanligt funktionsniveau skal man også forholde sig til, hvor risikobetonet en træningsaktivitet er. Kun ved at forstå risikoen for en given aktivitet kan patienten være med til vurdere, om det er en hensigtsmæssig træningsaktivitet, de ønsker at opstarte/fortsætte med. Det er derfor vigtigt at vurdere både intensiteten i aktiviteten og risikoen for fald og ukontrollerede/kraftige vrid (rotation) og krumninger (fleksion).

  • Aktiviteter som Pilates og gåture er eksempler på aktiviteter med lav intensitet og lav risiko for brud.
  • Aktiviteter som fitness, golf og visse yogaformer har en højere intensitet og dermed en højere risiko for brud.
  • Skiløb, mountainbike og kontaktsport er eksempler på aktiviteter, hvor risikoen for brud er højest. Både pga. den høje intensitet og den øgede risiko for at falde.

En højere risiko for brud er ikke ensbetydende med, at patienten skal afholde sig fra at dyrke aktiviteten. Det betyder blot, at det er vigtigt, at patienten bliver bevidst om den tilhørende risiko for brud. Desuden bør patientens træningserfaring indgå i vurderingen af aktiviteten. En osteoporosepatient med træningserfaring inden for den pågældende aktivitet kan bedre kontrollere og undgå risikomomenter, end en uerfaren patient kan.

Er der tale om aktiviteter, som har stor betydning for patientens livskvalitet, kan det være problematisk at lave meget restriktive anbefalinger ift. deltagelse i aktiviteterne. Det kan her være en god ide at anbefale en modificeret udgave af aktiviteterne, således at de mere risikobetonede elementer udgår. I yoga bør patienten eksempelvis undlade yderpositioner ved fleksion og rotation, mens det i løb er en god ide at løbe på jævnt underlag og i gode vejrforhold.

På den måde kan patienten i mange tilfælde fortsætte med aktiviteterne.

Hjælp patienten med at finde de aktiviteter der passer godt til dem og deres funktionsniveau. Gør samtidig opmærksom på hvilke risici, der er forbundet med aktiviteterne. Du kan bruge risikotrappen som udgangspunkt for samtalen. Du kan printe risikotrappen her

Illustration af Simon Esrup

Udover at tage højde for patientens funktionsniveau og de potentielle risici, der er forbundet med en aktivitet, så er det også vigtigt, at patienten vælger en aktivitet, som patienten finder sjov eller givende. Det skal gerne være en aktivitet, som giver patienten lyst til at forblive fysisk aktiv langt ud i fremtiden.