Ny tilgang til patientkommunikation - skal forbedre den medicinske adfærd hos osteoporosepatienter Sundhedsvæsenet bugner af kommunikationsstrategier og andre (politiske) dokumenter, der giver anbefalinger til god kommunikation med bl.a. kronisk syge patienter, herunder osteoporosepatienter.

I strategierne beskrives god patientkommunikation oftest som middel til at opnå sammenhængende og inddragende patientforløb. Et af målene med god patientkommunikation i sundhedsvæsenet er at højne kvaliteten i patientforløb – herunder at forbedre patienternes efterlevelse af anbefalet behandling (compliance).

”Jeg håber på at mit projekt kan være en øjenåbner for, hvordan fx ventetid, håndsprit, og skannere har indflydelse på patients medicinske compliance. Jeg vil gerne belyse hvor mange facetter patientkommunikation har.” – Martha Monrad, Ph.D. studerende i kommunikation på RUC.

Trods de mange nuværende kommunikationsstrategier, forbliver compliance dog lav for mange patientgrupper, heriblandt patienter med osteoporose. Eksempelvis fandt et studie, at kun 43 % af osteoporosepatienter tager deres medicin (korrekt) i løbet af det første år efter diagnosen.

Formålet med dette ph.d.-projekt er derfor at undersøge, hvilken kommunikation patienterne møder i sundhedsvæsnet, hvordan kommunikationen afviger med ønskerne i de nuværende kommunikationsstrategier, og hvilken indflydelse kommunikationen har på patienternes viden og adfærd i forbindelse med medicinindtag. Projektet skal desuden give forslag til, hvordan patientkommunikationen fremadrettet kan bidrage til at forbedre patienters medicinadfærd.

De nuværende kommunikationsstrategier dækker over let forståelige indkaldelsesbreve, inddragende samtaler mellem læge og patient uden brug af lægelatin, samt at imødekomme eventuelle digitale udfordringer hos patienten. Den manglende compliance til medicinsk behandling tegner et billede af, at de nuværende strategier ikke har tilstrækkelig succes. For at udvide blikket på dette, anlægges i dette projekt et nyt perspektiv på kommunikation:

Aktørnetværksteoretisk perspektiv (ANT) suppleret af et egentligt kommunikationsbegreb hentet inden for Communicative Constitution of Organizations (CCO). Med denne tilgang inddrages både åbenlyse kommunikationspraksisser såsom breve, samtaler på digitale platforme, men også mere skjult kommunikation som ikke udføres af mennesker, såsom ventetid, håndsprit og skannere.

Tilgangen giver mulighed for at søge kommunikative forklaringer for den manglende compliance, som ligger udover formålet med de nuværende klassiske kommunikationsstrategier. Ved hjælp af ANT og CCO bliver patientens møde med sundhedsvæsenet bredt ud og undersøgt i en bredere forstand end hidtil. Til eksempel for den skjulte kommunikation blev følgende observeret i et skanningsværelse:

”Ja, jeg var jo lidt i tvivl, om det nu også var så vigtigt at dukke op, for nu har jeg jo alligevel ventet næsten et år på at få mine knogler skannet. Men nu kom jeg.” Udtalt af patient i forbindelse med en DEXA-scanning. Observation den 8. maj 2019.

”Patienten gjorde mig opmærksom på, hvordan den lange ventetid på skanninger – oftest over ni måneder – kommunikerede til ham, at undersøgelsen ikke var vigtig. Sideløbende forsøgte personalet af utallige veje at finde ud af, hvad de kunne sige og gøre, så patienterne forstod alvoren af situationen. Lange ventetider – styret af økonomi, politik, organisering og en lang række andre faktorer – kan derfor betragtes som risikokommunikation af væsentlig karakter, der afviger fra øvrige budskaber i hospitalets udredningsforløb. Alligevel har jeg endnu ikke læst en kommunikationsstrategi, der inkluderer anbefalinger omkring, hvordan sundhedsvæsenet undgår, at lange ventetider får patienter til at negligere deres undersøgelser. Men måske forhold som disse bør tænkes ind i den kommende forbedring af patientforløb, hvis ønsket er bedre medicinsk compliance” – fortæller Martha.

Undersøgelsen foregår på et universitetshospital i Region Sjælland, og viden indhentes om både de klassiske kommunikationsstrategier, men også de skjulte som undersøges i dette studie. Der er foreløbigt afsluttet observationer og indledende interviews. Herefter følger retrospektive patientinterviews. De foreløbige resultater viser, at den skjulte kommunikation fylder meget på hospitalet, men at denne kommunikation ikke på nuværende tidspunkt inkluderes i det strategiske kommunikative arbejde. Der begynder at tegne sig et billede af, at de skjulte kommunikationspraksisser kan have indflydelse på patienternes compliance til såvel behandling som selve udredningsundersøgelserne.