I anledning af den Internationale Osteoporosedag d. 20. oktober, havde Sjællands Universitetshospital Køge royalt besøg. H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog ved Osteoporoseforeningens uddeling af forskningslegater til fremtidig forskning i osteoporose. Som led i arrangementet deltog Mette Friberg Hitz, centerleder ved Videnscenter for Knoglesundhed. Mette holdt oplæg, hvor hun gjorde status på Videnscentrets arbejde med at fremme viden på osteoporoseområdet.